Skatteguide til Letland 2026: Hvad enhver investor bør vide

Senest opdateret: 6. september 2026

Letland beskatter størstedelen af almindelig kapitalindkomst og realiserede kapitalgevinster med 25,5 %. Denne sats betyder ikke, at alle udbytter beskattes igen hos privatpersonen: Udbytter er normalt fritaget, når det underliggende selskabsoverskud allerede har været omfattet af lettisk selskabsskat eller en sammenlignelig udenlandsk selskabsskat, med forbehold for lovbestemte undtagelser.

Letland tilbyder også en værdifuld investeringskontoordning. På en korrekt registreret konto kan kvalificerende investeringsindkomst og transaktioner normalt geninvesteres uden øjeblikkelig lettisk personlig indkomstskat. Skatten opstår, når de samlede hævninger overstiger de samlede indbetalinger. Det kan forenkle indberetningen og give en væsentlig skatteudskydelse for langsigtede investorer.

Lønindkomst beskattes progressivt med 25,5 % og 33 %, med en yderligere skat på 3 % på høje årsindkomster. Lettiske selskaber betaler normalt først selskabsskat, når overskud udloddes eller anses for udloddet.

Skatteoverblik: De vigtigste tal

Skattetype	Sats eller grænse i 2026	Bemærkninger
Personlig indkomstskat	25,5 % / 33 %	33 % gælder over en årlig indkomst på 105.300 €
Ekstra skat på høj indkomst	3 %	På relevant årlig indkomst over 200.000 €
Fast skattefrit minimum	550 € pr. måned	6.600 € årligt for kvalificerende indkomst
Kapitalgevinster	25,5 %	Overgangsregler med 20 % kan gælde for bestemte transaktioner fra før 2025
Renter og skattepligtig kapitalindkomst	25,5 %	Medmindre indkomsten er fritaget eller omfattet af investeringskontoordningen
Udbytter	Ofte 0 %; ellers 25,5 %	Normalt fritaget, når det underliggende overskud har været omfattet af den krævede selskabsbeskatning
Alternativ indenlandsk udbytteordning i 2026	15 % selskabsskat + 6 % personlig indkomstskat	Valgfri for kvalificerende selskaber, som ejes direkte og udelukkende af privatpersoner
Lønmodtagers sociale sikring	10,50 %	Standardsats
Arbejdsgivers sociale sikring	23,59 %	Standardsats
Loft for social sikring	105.300 € om året	Beløb over loftet er fortsat omfattet af reglerne om solidaritetsskat
Mindsteløn	780 € pr. måned	Fra den 1. januar 2026
Selskabsskat	20 % af udlodningsgrundlaget inklusive skat	Beskrives ofte som 20/80 eller 25 % af nettoudlodningen
Standardmoms	21 %	Nedsatte satser omfatter 12 % og 5 %
Ejendomsskat	0,2–3 %	Kommunen og ejendommens klassifikation afgør satsen
Arveafgift	Ingen særskilt afgift	Skifte- og notargebyrer samt andre regler kan stadig gælde
Gaveafgift	Personlig indkomstskat kan gælde	Fritagelser for nær familie og en årlig fritagelse på 1.425 € for øvrige gaver fra privatpersoner
Nettoformueskat	Ingen	Ejendomsskat gælder fortsat
Skatteår	Kalenderåret	Privatpersoner
Årlig selvangivelse	Normalt 1. marts–1. juni	1. april–1. juli i bestemte tilfælde med højere indkomst
Skattemyndighed	Statens skatteforvaltning, VID/SRS	Det elektroniske indberetningssystem, EDS

Skattemæssig bopæl i Letland

Efter Letlands lov om personlig indkomstskat behandles en person normalt som skattemæssigt hjemmehørende i Letland, hvis mindst ét af følgende kriterier er opfyldt:

• Personens anmeldte bopæl er i Letland.
• Personen opholder sig i Letland i 183 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder, som begynder eller slutter i skatteåret.
• Personen er lettisk statsborger og arbejder i udlandet for den lettiske stat.

Dagoptællingen kan strække sig over to kalenderår. Skattemæssig bopæl efter en overenskomst kan afvige fra national skattemæssig bopæl, hvis et andet land også gør krav på personen. Letlands dobbeltbeskatningsoverenskomster anvender normalt kriterier om fast bolig, centrum for livsinteresser, sædvanligt ophold og statsborgerskab til at afgøre forholdet.

Skattemæssigt hjemmehørende personer oplyser normalt global indkomst, herunder udenlandsk løn, virksomhedsoverskud, renter, udbytter og skattepligtige investeringsgevinster. Ikke-hjemmehørende personer beskattes normalt kun af bestemte indkomster fra lettiske kilder.

En flytning til udlandet ophæver ikke i sig selv den skattemæssige bopæl, hvis de lettiske lovbetingelser fortsat er opfyldt. Personer bør opdatere deres anmeldte bopæl og give VID dokumentation for udenlandsk skattemæssig bopæl, hvor det kræves.

Personlig indkomstskat

Medmindre en særlig sats gælder, beskattes løn- og virksomhedsindkomst efter den progressive årlige skala:

Årlig skattepligtig indkomst	Sats i 2026
Op til 105.300 €	25,5 %
Over 105.300 €	33 %

Satsen på 33 % gælder kun for den del, der overstiger grænsen. I lønberegningen anvendes en månedlig lønskattesats på 25,5 %, og resultatet afstemmes gennem den årlige selvangivelse.

En yderligere skat på 3 % gælder for den del af relevant årlig indkomst, der overstiger 200.000 €. Grundlaget er bredere end almindelig skattepligtig løn og kan omfatte skattepligtig løn-, virksomheds- og kapitalindkomst samt bestemte fritagne udbytter. Personer med høj indkomst bør derfor ikke antage, at et fritaget udbytte er uden betydning for beregningen af de 3 %.

VID’s officielle satsoversigt bekræfter satserne og indkomstkategorierne for 2026.

Skattefrie beløb og fradrag

Det faste skattefrie minimum er 550 € pr. måned eller 6.600 € årligt i 2026. I modsætning til det tidligere differentierede fradrag gælder det uanset indkomstniveau, når skatteyderen er berettiget. En arbejdsgiver, som har adgang til skatteyderens elektroniske skattekort, kan anvende det i lønberegningen.

Pensionisters skattefrie minimum er 12.000 € årligt. Hvis en erhvervsaktiv pensionist indgiver skattekortet til arbejdsgiveren, kan reglerne fordele det månedlige pensionistfradrag mellem løn og pension.

Der findes også lempelse for forsørgede personer. Kvalificerende udgifter kan omfatte uddannelse, lægebehandling, donationer, private pensionsindbetalinger og kvalificerende livsforsikringspræmier. Uddannelse, sundhedsudgifter og donationer er normalt underlagt en samlet årlig grænse på 600 € og et loft på 50 % af den skattepligtige indkomst, mens pensions- og forsikringsindbetalinger har særskilte procent- og beløbsgrænser.

Personer uden lettisk skattemæssig bopæl har normalt mere begrænset adgang, men personer med bopæl i EU/EØS, som tjener mere end 75 % af deres samlede indkomst i Letland, kan kvalificere til bestemte fradrag.

Bidrag til social sikring

Det almindelige obligatoriske statslige bidrag til social sikring er 34,09 % af bruttolønnen:

Bidragsyder	Standardsats i 2026
Lønmodtager	10,50 %
Arbejdsgiver	23,59 %
Samlet	34,09 %

Det almindelige maksimale årlige bidragsgrundlag er fortsat 105.300 € i 2026. Indkomst over dette niveau opkræves stadig gennem bidragssystemet, men fordeles efter reglerne om solidaritetsskat, som forklaret i VSAA’s officielle bidragsvejledning. VSAA er den statslige socialsikringsmyndighed. Det er derfor misvisende at beskrive 105.300 € som en grænse, hvor alle lønrelaterede betalinger blot ophører.

Mindstelønnen er 780 € pr. måned. Det kvartalsvise minimumsbidragsgrundlag er normalt 2.340 €, men undtagelser og regler om sammenlægning gælder. VID bekræfter de almindelige bidragssatser, mens VSAA forklarer minimumsgrundlaget for 2026.

Løneksempel

For en lønmodtager, der tjener 40.000 € årligt, er de almindelige lønmodtagerbidrag cirka 4.200 €. Med det fulde skattefrie minimum på 6.600 € og ingen andre lempelser er det vejledende indkomstskattegrundlag cirka 29.200 € og indkomstskatten cirka 7.446 €. Den anslåede nettoløn er derfor cirka 28.354 € eller 2.363 € om måneden.

Resultatet kan ændre sig som følge af forsørgede personer, personalegoder, pensionsindbetalinger og valg vedrørende skattekortet. Brug Finorums nettolønsberegner for Letland til et skøn.

Kapitalgevinster på almindelige konti

Realiserede gevinster på kapitalaktiver beskattes normalt med 25,5 %. Kapitalaktiver omfatter:

• Børsnoterede og unoterede aktier.
• Andele i ETF’er, dvs. børsnoterede fonde, og investeringsfonde.
• Obligationer og andre gældsinstrumenter.
• Derivater og andre finansielle instrumenter.
• Kryptoaktiver.
• Investeringsguld og ædelmetaller.
• Immaterielle rettigheder og virksomheder.
• Skattepligtig fast ejendom.

Gevinsten er normalt afståelsesprovenuet fratrukket dokumenteret anskaffelsessum og kvalificerende forbedrings- eller transaktionsudgifter. Letland har ingen generel fritagelse for værdipapirer ved lang ejertid.

Kapitaltab fra én afståelse kan normalt modregnes i gevinster fra andre afståelser af kapitalaktiver i samme indberetningsperiode. Den årlige afstemning kan gøre det muligt at modregne tab fra ét kvartal i gevinster fra et andet kvartal i samme år. Uudnyttede kapitaltab giver normalt ikke ubegrænset adgang til fremførsel til senere år, så tidspunktet og den årlige korrektionsangivelse er vigtige.

Bestemte transaktioner, som var påbegyndt senest den 31. december 2024, men ikke afsluttet på denne dato, kan beholde den tidligere sats på 20 % i 2025–2027, hvis den krævede overgangsangivelse blev indsendt, som det fremgår af VID’s aktuelle satsoversigt.

Beregn et skøn for en transaktion med Finorums beregner for kapitalgevinstskat i Letland.

Indberetningsfrister for kapitalgevinster

Letland anvender særskilt indberetning af almindelige kapitalgevinster:

Indkomst fra kapitalgevinster i kvartalet	Indberetningsfrist	Betalingsfrist
Overstiger 1.000 €	Den femtende i måneden efter kvartalet	Den treogtyvende i indberetningsmåneden
Overstiger ikke 1.000 €	15. januar i det følgende år	23. januar

Grænsen på 1.000 € vedrører indkomst fra kapitalgevinster i indberetningsperioden, ikke porteføljens værdi. Ikke-hjemmehørende personer kan være omfattet af månedlig indberetning, hvis skat ikke er indeholdt. VID’s vejledning om kapitalgevinster og tjeneste til kapitalindkomstopgørelser angiver de aktuelle frister.

Disse kvartalsregler vedrører normalt investeringer uden for den særlige investeringskontoordning.

Den lettiske investeringskonto

Ieguldījumu konts, investeringskontoen defineret i Letlands lov om personlig indkomstskat, er et af de vigtigste elementer, der mangler i mange oversigter over lettisk investorbeskatning. På en korrekt registreret investeringskonto udløser kvalificerende salg, renter, udbytter og geninvesteringer normalt ikke øjeblikkelig lettisk skat, hver gang de finder sted.

Skattepligtig indkomst opstår, når de samlede beløb hævet fra investeringskontosystemet overstiger de samlede indbetalinger. Det overskydende beløb beskattes med 25,5 %. Det giver mulighed for at geninvestere kapital og afkast før skat og undgå kvartalsvis gevinstindberetning for hver enkelt transaktion, så længe midlerne forbliver i systemet.

Eksempel: Hvis en investor indbetaler 20.000 €, og kontoen vokser til 27.000 €, er hævninger op til det registrerede indbetalingsbeløb normalt ikke indkomst fra investeringskontoen. Når de samlede hævninger overstiger de samlede indbetalinger, bliver det overskydende beløb skattepligtigt, med forbehold for de justeringer, loven kræver.

Registreringen er afgørende

Lettiske udbydere omfattet af reglerne om kontoregistret indberetter normalt kontoen. Hvis udbyderen er udenlandsk og ikke har en lettisk filial, skal investoren underrette VID og sørge for, at kontoen får status som investeringskonto senest ved udgangen af det skatteår, hvor den blev åbnet. Meddelelsen identificerer udbyderen og hvert kontonummer, der indgår i systemet.

En almindelig investeringskonto behandles ikke som en konto under særordningen, blot fordi den udelukkende bruges til investering. Pengestrømme mellem mæglerunderkonti, kort og tilknyttede bankkonti skal registreres korrekt. Et skifte til en ny juridisk mæglerenhed eller nye kontonumre kan blive behandlet som lukning og åbning af konti, medmindre overførselskravene håndteres korrekt.

Kryptoaktiver, direkte selskabsandele og visse andre aktiver kvalificerer ikke automatisk som tilladte finansielle instrumenter. Investorer bør kontrollere produktets berettigelse, før handler foretages gennem kontoen.

ETF’er og investeringsfonde

Uden for en registreret investeringskonto beskattes en realiseret gevinst på en ETF eller fondsandel normalt med 25,5 %. Udlodninger behandles efter deres juridiske karakter, ofte som udbytter eller anden kapitalindkomst. Der er ikke noget generelt system med årlig skattemæssigt anset afståelse, som beskatter urealiseret værdistigning i en akkumulerende ETF.

UCITS-status, dvs. at fonden er omfattet af EU’s fælles fondsregler, giver ikke en generel lettisk fritagelse. Indenlandske og udenlandske fonde følger normalt de overordnede kapitalregler. Akkumulerende fonde kan udskyde kontante udlodninger, mens investeringskontoordningen kan udskyde skat af kvalificerende realiserede transaktioner, indtil hævningerne overstiger indbetalingerne.

Gem anskaffelsesbekræftelser, gebyrer, udlodninger og dokumenter om fondsændringer. En fusion, likvidation eller overførsel mellem konti kan have konsekvenser, selv uden et almindeligt kontantsalg.

Udbytter

Påstanden om, at alle udbytter beskattes med 25,5 %, er forkert. VID’s officielle materiale om kapitalindkomst skelner mellem skattepligtig kapitalindkomst og kvalificerende fritagne udbytter. Et udbytte er normalt fritaget for lettisk personlig indkomstskat, når det udloddende selskab har betalt lettisk selskabsskat af det underliggende overskud, eller udbyttet kommer fra et udenlandsk selskab, hvis overskud har været selskabsbeskattet, eller hvis udbytte har været omfattet af kildeskat.

Fritagelsen gælder normalt lettiske selskaber, selskaber i EU/EØS og andre udenlandske selskaber, men ikke betalinger fra sortlistede lavskattejurisdiktioner. Dokumentation for den udenlandske skattebehandling er afgørende. Udbytter fra overskud omfattet af mikrovirksomhedsskat kræver særskilt behandling.

Hvis betingelserne for fritagelse ikke er opfyldt, kan personlig indkomstskat på 25,5 % gælde. Selv fritagne udbytter indgår i grundlaget for den yderligere skat på 3 %, når den samlede relevante årsindkomst overstiger 200.000 €.

Valgfri indenlandsk ordning fra 2026

Et kvalificerende lettisk selskab, som ejes direkte og udelukkende af privatpersoner, kan vælge et alternativt udlodningssystem: Der betales 15 % selskabsskat af udloddet overskud, og aktionæren betaler 6 % personlig indkomstskat af udbyttet. Ændringen er dokumenteret i VID’s materiale om skatteændringer i 2026. Ordningen eksisterer ved siden af den almindelige selskabsordning og er ikke standardsatsen for alle selskaber.

Udenlandske udbytter skal oplyses, hvor det kræves, selv når de er fritaget. Gem dokumentation for selskabsskat eller kildeskat frem for kun at støtte dig til mæglerens kontantopgørelse.

Renteindtægter

Renter og sammenlignelig kapitalindkomst beskattes normalt med 25,5 %. Lettiske udbetalere indeholder normalt skat, hvor det kræves; udenlandske bank- og obligationsrenter skal eventuelt oplyses af skatteyderen selv.

På en kvalificerende investeringskonto kan renter fra berettigede instrumenter normalt indgå i kontoens beregning med udskudt skat. Renter tilskrevet uden for systemet bliver ikke skatteudskudt, blot fordi pengene senere overføres til en investeringskonto.

Modregning af udenlandsk skat afhænger af national lov, overenskomsten og dokumentation for betalt skat. Modregningen kan normalt ikke overstige den lettiske skat, som kan henføres til samme indkomst.

Beskatning af kryptovaluta

For en privat investor beskattes gevinster ved afståelse af kryptoaktiver normalt med 25,5 % som kapitalgevinster. VID medtager udtrykkeligt virtuel valuta i sin vejledning om kapitalaktiver. En afståelse kan omfatte salg for almindelig valuta, betaling for varer eller tjenester og en veksling, som juridisk udløser en realiseret gevinst.

Den skattepligtige gevinst er salgsprovenuet fratrukket dokumenteret anskaffelsessum. Mining, staking, udlån og hyppig organiseret aktivitet kan behandles som erhvervsaktivitet frem for passiv kapitalgevinst.

De almindelige grænser og frister for indberetning af kapitalgevinster gælder. Investorer bør gemme børsopgørelser, wallet-adresser, dokumentation for euroomregning, gebyrer og oplysninger, som identificerer overførsler mellem egne wallets. Det bør ikke antages, at investeringskontoordningen omfatter kryptoaktiver.

Fra 2026 øger udvidede EU-regler og internationale regler om informationsudveksling mængden af data, som kryptoaktivtjenesteudbydere indsamler til fremtidig indberetning til skattemyndighederne.

Indberetning af udenlandske investeringer

Personer med lettisk skattemæssig bopæl oplyser global skattepligtig indkomst gennem VID’s elektroniske indberetningssystem. Automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti beregner ikke investorens lettiske skat.

En god årlig dokumentsamling omfatter:

• Dokumentation for kontoåbning og registrering som investeringskonto.
• Samlede indbetalinger og hævninger pr. konto.
• Mægleropgørelser og handelsbekræftelser.
• Anskaffelsesudgifter og handelsgebyrer.
• Udbytte- og renteopgørelser.
• Dokumentation for udenlandsk selskabsskat eller kildeskat.
• Oplysninger om valutaomregninger.
• Årlig afstemning af kapitaltab.

Udenlandsk indkomst bliver i stigende grad forhåndsudfyldt, men skatteyderne har fortsat ansvaret for klassifikation, fritagelser og rettelser.

Lejeindtægter og ejendomsskatter

Udlejningsaktivitet kan beskattes efter den almindelige ordning for registreret erhvervsvirksomhed eller en forenklet anmeldelsesordning.

Ved anmeldt ejendomsaktivitet uden erhvervsregistrering underretter skatteyderen VID senest fem arbejdsdage efter kontraktens indgåelse og betaler 10 % af bruttolejeindtægten, normalt med fradrag alene for den tilknyttede ejendomsskat. Fradraget på 550 €, lempelse for forsørgede og almindelige udgiftsfradrag gælder ikke, men obligatoriske sociale bidrag for selvstændige undgås normalt.

Den almindelige erhvervsordning tillader fradrag for kvalificerende udgifter, men beskatter nettooverskuddet efter den progressive personlige indkomstskat og kan udløse social sikring. Det bedste valg afhænger af finansiering, reparationer og driftsomkostninger.

Ejendomsskat

Kommunerne opkræver årlig ejendomsskat, normalt mellem 0,2 % og 3 % af den matrikulære vurderingsværdi. Boliganvendelse, bopælsregistrering, forsømte bygninger og lokale lempelser kan ændre satsen.

Ejendomssalg

En skattepligtig ejendomsgevinst beskattes normalt med 25,5 %. VID har detaljeret officiel vejledning om gevinster ved ejendomssalg og anskaffelsessum. Vigtige fritagelser kan gælde, blandt andet når ejendommen har været ejet i mere end 60 måneder og registreret som personens bopæl i mindst 12 sammenhængende måneder, når den har været personens eneste faste ejendom i den fastsatte periode, eller når provenuet fra den eneste ejendom geninvesteres i en funktionelt tilsvarende lettisk ejendom inden for den lovbestemte frist. Betingelser og datoer skal kontrolleres omhyggeligt.

Brug Finorums beregner for udlejningsejendomme til at modellere pengestrømme.

Gaver, arv og formue

Letland har ingen særskilt arveafgift. Arvede aktiver er normalt ikke skattepligtig personlig indkomst, men skifte-, notar-, registrerings- og ejendomsrelaterede gebyrer kan gælde.

Gaver mellem ægtefæller, registrerede partnere og slægtninge til og med tredje grad er normalt fritaget for personlig indkomstskat. Gaver fra andre privatpersoner har en årlig fritagelse på 1.425 €, og den overskydende værdi indgår normalt i den progressive personlige indkomstskat. Målrettede fritagelser kan gælde for direkte betalte uddannelses- eller sundhedsudgifter, mens gaver fra en arbejdsgiver følger særskilte regler.

Letland har ingen generel nettoformueskat. Årlig kommunal ejendomsskat gælder fortsat for fast ejendom, og indkomst eller gevinster fra aktiver er fortsat skattepligtige.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Overskud fra registreret erhvervsaktivitet lægges sammen med anden progressivt beskattet indkomst og beskattes med 25,5 % og 33 % samt yderligere 3 %, hvor det er relevant. Kvalificerende virksomhedsudgifter kan fratrækkes, men regler om skattepligtig minimumsindkomst og dokumentation kan gælde.

I 2026 betaler en selvstændig, hvis månedlige overskud når 780 €, normalt den fulde bidragssats for selvstændige, almindeligvis 31,07 %, af et valgt grundlag på mindst 780 € samt et pensionsbidrag på 10 % af overskud over dette valgte grundlag. VSAA’s opdatering for 2026 bekræfter grænsen og bidragsstrukturen. I måneder med lavere indkomst anvendes pensionsmekanismen på 10 %, med forbehold for regler om minimumsbidrag og indkomstprognoser.

Mikrovirksomhedsskatteordningen beskatter omsætning frem for overskud og bør ikke antages at være billigere for en aktivitet med høje udgifter. Momsregistrering kræves normalt efter den lovbestemte indenlandske omsætningsgrænse på 50.000 €, mens modtagelse af bestemte tjenester fra en udenlandsk onlineplatform kan udløse registrering tidligere.

Selskabsskat

Letlands almindelige selskabsskattemodel beskatter overskud, når det udloddes eller anses for udloddet, frem for mens det tilbageholdes i selskabet.

Standardsatsen er 20 % af et grundlag inklusive skatten. Et nettoudbytte på 100 € svarer normalt til et skattegrundlag på 125 € og selskabsskat på 25 €, altså effektivt 25 % af det beløb, der udloddes til aktionærerne. Transaktioner, der kan anses for udlodninger, omfatter visse ikke-erhvervsmæssige udgifter, forhold til nærtstående og lån.

Udbytter betalt af overskud, der allerede er beskattet efter denne model, er normalt fritaget hos en privat aktionær. Fra 2026 kan kvalificerende selskaber, som ejes direkte af privatpersoner, vælge den alternative ordning med 15 % selskabsskat og 6 % personlig indkomstskat hos aktionæren som beskrevet ovenfor.

Moms, lønbidrag, ejendomsskat og sektorafgifter er fortsat særskilte. Investering gennem et selskab bør ikke vurderes alene ud fra skatteudskydelsen, da udtagning af midler, administration og regler om ansete udlodninger også er vigtige.

Udenlandsk indkomst og dobbeltbeskatningsoverenskomster

Skattemæssigt hjemmehørende personer oplyser normalt udenlandsk indkomst, selv når den bliver stående i udlandet. Letlands overenskomster kan begrænse kildeskatten i udbetalingslandet eller give mulighed for lettisk modregning af udenlandsk skat. VID stiller officiel vejledning om overenskomster og lempelser til rådighed. Modregningen er normalt begrænset til lettisk skat af samme indkomst og kræver officiel dokumentation.

Udenlandsk løn kan også involvere koordinering af social sikring efter EU-/EØS-regler eller bilaterale aftaler. Fjernarbejde udført fra Letland kan skabe lettiske lønforpligtelser for en udenlandsk arbejdsgiver.

Selvangivelse og betaling

Skatteåret for privatpersoner følger kalenderåret. En obligatorisk årlig selvangivelse indsendes normalt fra den 1. marts til den 1. juni i det følgende år. Skatteydere med årlig indkomst over 105.300 € og personer omfattet af solidaritetsskat indsender normalt fra den 1. april til den 1. juli, som bekræftet i VID’s vejledning om årlig selvangivelse.

Frivillige selvangivelser med henblik på tilbagebetaling kan indsendes for det aktuelle indberetningsår og de foregående tre år. Særskilte kapitalgevinstangivelser følger de kvartalsvise frister eller fristen den 15. januar, som forklaret ovenfor.

Skat, som fremgår af den årlige selvangivelse, skal normalt betales senest den 23. juni eller den 23. juli for kategorien med forlænget indberetningsfrist. Der gælder regler om ratebetaling, når beløbet overstiger den lovbestemte grænse. Kontrollér skatteopgørelsen i EDS, da indberetnings- og betalingsdatoer varierer efter angivelsestype.

Skattemæssige fordele og ulemper

Fordele

• Registrerede investeringskonti giver skatteudskydelse, indtil hævninger overstiger indbetalinger.
• Selskabsoverskud er normalt ubeskattet, så længe det tilbageholdes og geninvesteres.
• Mange udbytter er fritaget efter den krævede beskatning på selskabsniveau.
• Ingen særskilt arveafgift eller generel nettoformueskat.
• Fast månedligt skattefrit minimum på 550 €.
• Medlemskab af euroområdet og elektronisk indberetning gennem EDS.

Ulemper

• Almindelige kapitalgevinster og renter beskattes med 25,5 %.
• Kvartalsvis indberetning af kapitalgevinster kan gælde uden for investeringskonti.
• Den ekstra skat på 3 % har et bredt grundlag og kan omfatte fritagne udbytter.
• Udenlandske investeringskonti kræver rettidig registrering for at opnå skatteudskydelse.
• Bidragsreglerne for selvstændige er mere komplekse end én overordnet sats.
• Kommunale ejendomsskattesatser varierer betydeligt.

Hvem kan Letland være velegnet til?

Letland kan være velegnet til langsigtede investorer, som kan anvende en investeringskonto, der opfylder reglerne, erhvervsdrivende, som tilbageholder og geninvesterer selskabsoverskud, og skattemæssigt hjemmehørende personer, der modtager udbytter, som opfylder betingelserne for fritagelse efter selskabsbeskatning.

Landet er mindre attraktivt for investorer med betydelige renteindtægter eller hyppigt realiserede gevinster uden for en investeringskonto. Resultatet afhænger i høj grad af kontoregistrering, udbyttedokumentation og af, om indkomsten indgår i grundlaget for tillægsskatten på høj indkomst.

Relaterede Finorum-guider og beregnere

• Investering i Letland
• Nettolønsberegner for Letland
• Beregner for kapitalgevinstskat i Letland
• Beregner for skat på ETF’er
• Beregner for udbytteskat
• Kort med sammenligning af skat i EU
• Sammenligning af leveomkostninger

Ansvarsfraskrivelse

Denne guide er udelukkende beregnet til generel information og undervisning. Den udgør ikke skatte-, juridisk, regnskabs- eller investeringsrådgivning. Lettisk beskatning afhænger af skattemæssig bopæl, indkomstklassifikation, kontoregistrering, udbyttedokumentation og individuelle omstændigheder. Regler og administrativ praksis kan ændre sig. Få de gældende forhold afklaret hos VID eller en kvalificeret lettisk skatterådgiver, før du indsender en selvangivelse eller træffer beslutninger om investering, flytning eller virksomhed.

Kilder og referencer

EU-regler og beskatning

• Likumi.lv – lov om personlig indkomstskat
• Vid.gov.lv – vejledning om kapitalaktiver
• Letlands almindelige selskabsskattemodel
• Kommunernes årlige ejendomsskat
• Officiel vejledning om overenskomster og lempelser
• VID’s materiale om skatteændringer i 2026
• VID’s aktuelle satsoversigt

Supplerende informationskilder

• Eds.vid.gov.lv – det elektroniske indberetningssystem
• Vid.gov.lv – tjeneste til kapitalindkomstopgørelser
• Officielt materiale om kapitalindkomst
• Officiel vejledning om gevinster ved ejendomssalg og anskaffelsessum
• Overskud fra registreret erhvervsaktivitet
• Almindelige bidragssatser
• Statens skatteforvaltning, VID/SRS
• VID’s vejledning om årlig selvangivelse
• Vsaa.gov.lv – minimumsgrundlaget for 2026
• VSAA’s opdatering for 2026
• VSAA’s officielle bidragsvejledning

Sources & References

EU regulations & taxation

• Likumi.lv – lov om personlig indkomstskat
• Vid.gov.lv – vejledning om kapitalaktiver
• Vid.gov.lv — Kommunernes årlige ejendomsskat
• Letlands almindelige selskabsskattemodel
• Officiel vejledning om overenskomster og lempelser
• VID’s aktuelle satsoversigt

Additional educational resources

• Eds.vid.gov.lv – det elektroniske indberetningssystem
• Vid.gov.lv – tjeneste til kapitalindkomstopgørelser
• Vid.gov.lv — Almindelige bidragssatser
• Officielt materiale om kapitalindkomst
• Officiel vejledning om gevinster ved ejendomssalg og anskaffelsessum
• Overskud fra registreret erhvervsaktivitet
• Statens skatteforvaltning, VID/SRS
• VID’s materiale om skatteændringer i 2026
• VID’s vejledning om årlig selvangivelse
• Vsaa.gov.lv – minimumsgrundlaget for 2026
• Vsaa.gov.lv — VSAA’s officielle bidragsvejledning
• VSAA’s opdatering for 2026