Skatteguide til Luxembourg 2026: Hvad enhver investor bør vide

Senest opdateret: 6. september 2026

Luxembourg kan være særdeles attraktivt for tålmodige private investorer, men landet har ikke generelt lave skatter. En skattemæssigt hjemmehørende privatpersons gevinst på aktier, obligationer eller fondsandele, der har været ejet i mere end seks måneder, er normalt skattefri, når investeringen ikke udgør en væsentlig ejerandel. Sælges der inden for seks måneder, kan gevinsten derimod beskattes efter de almindelige progressive satser. Løn, mange udbytter og investeringsindkomst kan blive omfattet af en højeste personlig indkomstskattesats på 42 %, forhøjet med tillægget til beskæftigelsesfonden.

Sondringen mellem skattefrie langsigtede gevinster og skattepligtig indkomst er derfor central. Det samme gælder reglerne om væsentlige ejerandele, den endelige skat på 20 % af kvalificerende renter og det forhold, at en udlodning fra en ETF, dvs. en børsnoteret fond, ikke automatisk får den gunstige behandling, som gælder for visse selskabsudbytter.

Denne guide forklarer de luxembourgske regler, der gælder i 2026 for lønmodtagere, private investorer, freelancere og personer, der bor og arbejder på tværs af landegrænser. Den bygger på oplysninger tilgængelige den 6. september 2026 og anvender så vidt muligt officielle luxembourgske kilder.

Skatteoverblik: De vigtigste tal

Skattetype	Sats eller regel i 2026	Vigtigt at vide
Personlig indkomstskat	0–42 %	Progressiv skala; tillægget til beskæftigelsesfonden forhøjer normalt den beregnede skat med 7 % eller 9 % ved højere indkomster
Højeste indkomstskattesats inklusive tillæg	45,78 %	42 % × 1,09; det særskilte plejeforsikringsbidrag på 1,4 % kan også gælde for relevant indkomst
Private værdipapirgevinster	Normalt 0 % efter mere end 6 måneder	Gælder private beholdninger, der ikke udgør en væsentlig ejerandel; andre regler gælder ved kort ejertid og væsentlige ejerandele
Værdipapirgevinster ved kort ejertid	Progressive satser	Gælder ved en ejertid på seks måneder eller mindre; årlige nettogevinster under 500 € er skattefri
Langsigtet gevinst på en væsentlig ejerandel	Halvdelen af skatteyderens samlede skattesats	En ejerandel er normalt væsentlig, når den overstiger 10 %; et særligt fradrag kan gælde
Luxembourgsk kildeskat på udbytte	15 %	Normalt en acontobetaling og ikke nødvendigvis den endelige skat
Fritagelse for kvalificerende udbytter	50 %	Kun 50 % af et kvalificerende selskabsudbytte indgår i beskatningsgrundlaget; gælder ikke automatisk for alle fondsudlodninger
Kvalificerende renter	20 % endelig kildeskat	RELIBI, ordningen for endelig kildeskat på visse renter, anvendes normalt gennem en luxembourgsk udbetalende institution; andre renter kan skulle medtages i skatteansættelsen
Almindelig moms	17 %	Nedsatte satser er 14 %, 8 % og 3 %
Lønmodtagerens pensionsbidrag	8,5 %	Forhøjet fra 8 % i 2026; der gælder et loft over bidragsgrundlaget
Lønmodtagerens sygeforsikringsbidrag	2,8 %	Der gælder et loft over bidragsgrundlaget; et yderligere bidrag på 0,25 % til kontantydelser kan gælde
Plejeforsikringsbidrag	1,4 %	Der gælder særskilte regler for grundlaget; omfatter også skattepligtig porteføljeindkomst og gevinster, med undtagelser
Selskabsskat	16 %	For skattepligtig indkomst over 200.000 €; samlet 23,87 % i Luxembourg by
Privatpersoners nettoformueskat	Ingen	Luxembourgske selskaber kan derimod være omfattet af nettoformueskat
Skatteår	Kalenderåret	1. januar–31. december
Frist for privatpersoners selvangivelse	31. december året efter	For 2025 skal formular 100 indsendes senest 31. december 2026
Skattemyndighed	ACD	Administration des contributions directes, myndigheden for direkte skatter

Skattemæssigt hjemsted i Luxembourg

En person, der er skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg, beskattes normalt af sin globale indkomst. En person, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende, beskattes normalt kun af indkomst fra Luxembourg, med forbehold for national lovgivning og en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattemæssigt hjemsted afgøres ikke af statsborgerskab. En person er normalt skattemæssigt hjemmehørende, hvis vedkommende har enten:

• Skattemæssig bopæl i Luxembourg, dvs. en fast bolig, som vedkommende har til hensigt at beholde.
• Sædvanligt opholdssted i Luxembourg.

Et sammenhængende ophold på mere end seks måneder medfører normalt, at personen har sædvanligt opholdssted i landet. Korte afbrydelser ses normalt bort fra ved vurderingen af sammenhængen, så gentagne weekendophold uden for landet forhindrer ikke nødvendigvis skattemæssigt hjemsted.

En person kan være skattemæssigt hjemmehørende i to lande samtidig efter deres nationale regler. En skatteoverenskomst afgør da normalt det dobbelte hjemsted ved i rækkefølge at se på fast bolig, centrum for livsinteresser, sædvanligt opholdssted og statsborgerskab. Resultatet er afgørende for, hvilket land der behandler personen som hjemmehørende efter overenskomsten, og hvordan dobbeltbeskatning lempes.

Grænsependlere skal være særligt opmærksomme. Arbejde i Luxembourg gør ikke i sig selv en person skattemæssigt hjemmehørende dér, men Luxembourg kan beskatte løn for arbejde, der fysisk udføres i landet. Hjemmearbejdsdage i Belgien, Frankrig, Tyskland eller et andet land kan påvirke fordelingen af beskatningsretten efter den relevante overenskomst og reglerne om social sikring.

Personlig indkomstskat

Luxembourg anvender en progressiv skatteskala. I 2026 beskattes skattepligtig indkomst op til 13.230 € med 0 %; derefter begynder satserne ved 8 % og stiger gennem mange smalle intervaller til 42 % over 234.870 €. Beregningen bør kontrolleres med skattemyndighedens officielle skatteskalaer og beregner.

Udvalgte trin i skalaen for skatteklasse 1 er:

Skattepligtig indkomst	Lovbestemt marginalskattesats
Op til 13.230 €	0 %
13.230–15.435 €	8 %
24.255–26.550 €	14 %
35.730–38.025 €	24 %
54.090–117.450 €	39 %
117.450–176.160 €	40 %
176.160–234.870 €	41 %
Over 234.870 €	42 %

Det er marginalskattesatser: At nå op i et højere interval betyder ikke, at hele indkomsten beskattes med den pågældende sats.

Tillæg til beskæftigelsesfonden

Tillægget til beskæftigelsesfonden beregnes af selve indkomstskatten og ikke direkte af den skattepligtige indkomst. Det er normalt 7 %. Det stiger til 9 %, når den skattepligtige indkomst overstiger 150.000 € for skatteklasse 1 og 1a eller 300.000 € for skatteklasse 2. Den højeste sats på 42 % bliver derfor til 45,78 % efter et tillæg på 9 %.

Plejeforsikringsbidraget på 1,4 % er særskilt. Det må ikke forveksles med tillægget til beskæftigelsesfonden, og grundlaget er ikke identisk med den skattepligtige indkomst.

Skatteklasser

Det nuværende system har tre hovedklasser:

• Klasse 1: De fleste enlige skatteydere.
• Klasse 1a: Visse enlige forældre, enker og enkemænd samt skatteydere på mindst 65 år.
• Klasse 2: Kvalificerende ægtepar og registrerede partnere.

Skatteklassen kan have stor betydning for resultatet, især for par med ulige indkomster. En reform, der erstatter klasserne med individuel beskatning, er foreslået til 2028, men indgår ikke i reglerne for 2026.

Fradrag og skattenedsættelser

Mulige fradrag omfatter obligatoriske sociale sikringsbidrag, kvalificerende pensionsindbetalinger, visse forsikringspræmier, kvalificerende gældsrenter og andre særlige udgifter, underlagt betingelser og beløbsgrænser. Skattenedsættelser kan også afhænge af beskæftigelse, pension, selvstændig virksomhed, indkomst og familieforhold. Indeholdt lønskat er kun en forudbetaling og svarer ikke altid til den endelige årlige skat.

Eksempel: Løn på 60.000 €

En enlig lønmodtager i klasse 1 med en løn på 60.000 € betaler ikke 39 % af hele lønnen. Sociale bidrag og tilladte fradrag reducerer beskatningsgrundlaget, hvorefter de progressive satser anvendes, og tillægget til beskæftigelsesfonden lægges til. Det endelige nettobeløb afhænger af personalegoder, fradrag, lønopsætning og familieforhold; en generel beregner bør derfor betragtes som et skøn og ikke som et grundlag for indberetning.

Sociale sikringsbidrag

Fra 1. januar 2026 steg det samlede pensionsbidrag fra 24 % til 25,5 %, fordelt ligeligt mellem lønmodtager, arbejdsgiver og stat. Lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsandele er derfor hver 8,5 %.

For lønmodtagere omfatter de vigtigste obligatoriske bidrag:

Lønmodtagerbidrag	Sats i 2026	Bemærkning om grundlaget
Pensionsforsikring	8,5 %	Bruttovederlag med et loft på 13.856,63 € pr. måned
Sygeforsikring	2,8 %	Løbende bruttovederlag med samme månedlige loft
Kontantydelser	Normalt 0,25 %	Afhænger af vederlagskategorien
Plejeforsikring	1,4 %	Intet almindeligt loft som for sociale sikringsbidrag; grundlaget for arbejdsindkomst reduceres med 692,83 € pr. måned i 2026

Arbejdsgiveren betaler tilsvarende pensions- og sundhedsbidrag og kan også afholde udgifter til ulykkesforsikring, arbejdsgivernes gensidige forsikringsordning og arbejdsmedicinske ydelser. Arbejdsgiverens omkostning er derfor højere end bruttolønnen, men der findes ikke én arbejdsgiverprocent, som er korrekt i alle tilfælde.

De officielle sociale parametre fra CCSS, Centre commun de la sécurité sociale, som administrerer sociale sikringsbidrag, bekræfter satserne for 2026 og det månedlige loft på 13.856,63 €, som gælder efter indeksreguleringen i juni. Skattemæssigt hjemmehørende personers skattepligtige nettoporteføljeindkomst og skattepligtige kapitalgevinster kan også være omfattet af plejeforsikringsbidraget på 1,4 %, bortset fra renter omfattet af ordningen med endelig kildeskat på 20 %.

Kapitalgevinster på aktier, obligationer og ETF’er

Luxembourgs regler for private investorer afhænger af to spørgsmål:

1. Har aktivet været ejet i mere end seks måneder?
2. Udgør beholdningen en væsentlig ejerandel?

Beholdninger uden væsentlig ejerandel

Ifølge den officielle værdipapirvejledning fra Guichet.lu gælder følgende for en privat beholdning, som ikke udgør en væsentlig ejerandel:

• En gevinst realiseret inden for seks måneder efter anskaffelsen er spekulationsindkomst og beskattes med progressive satser.
• En gevinst realiseret efter mere end seks måneder er normalt skattefri.

Det er en fritagelse baseret på ejertid og ikke en skattefri investeringskonto. Præcise anskaffelsesdatoer er derfor afgørende. Et salg præcis seks måneder efter købet bør ikke uden videre anses for at opfylde betingelsen om »mere end seks måneder«.

Ifølge den officielle forklaring fra ACD/Guichet om afståelse af værdipapirer kan gevinster ved kort ejertid beskattes med de almindelige progressive satser samt det relevante tillæg og plejeforsikringsbidrag. Hvis de samlede relevante gevinster i kalenderåret er under 500 €, er de ikke skattepligtige. Grænsen vedrører gevinster og ikke salgsprovenu.

Væsentlige ejerandele

En ejerandel er normalt væsentlig, når skatteyderen, alene eller sammen med ægtefælle eller partner og mindreårige børn, direkte eller indirekte har ejet mere end 10 % af et selskab på et hvilket som helst tidspunkt i de fem år før afståelsen. Vurderingen forklares også i myndighedernes vejledning om overdragelse af aktier.

Langsigtede gevinster på en væsentlig ejerandel er fortsat skattepligtige efter seks måneder. De beskattes normalt med halvdelen af skatteyderens samlede skattesats samt plejeforsikringsbidrag, hvor det gælder. Et fradrag på 50.000 € kan være tilgængeligt, fordoblet til 100.000 € for sambeskattede ægtefæller eller partnere, men det er begrænset over en tiårsperiode og kræver en konkret beregning.

Vurderingen handler ikke kun om, hvorvidt investoren ejer mere end 10 % på salgsdatoen. Tidligere ejerskab inden for femårsperioden og tilknyttede familiemedlemmers beholdninger kan ændre resultatet.

Kapitaltab

Tab ved skattepligtige private afståelser kan normalt modregnes i gevinster inden for samme relevante kategori i samme år. De kan normalt ikke anvendes mod løn, udbytter eller anden almindelig indkomst, og uudnyttede private kapitaltab kan normalt ikke fremføres.

Et reelt økonomisk tab på en beholdning med lang ejertid uden væsentlig ejerandel falder uden for den skattepligtige kategori på samme måde som en skattefri gevinst. Det giver derfor ikke et almindeligt skattefradrag.

Anskaffelsessum og dokumentation

Investorer bør gemme handelsnotaer og opgørelser, der viser anskaffelsesdato, afståelsesdato, antal, pris, handelsomkostninger, selskabshændelser og eventuel valutaomregning. For investeringer i udenlandsk valuta skal hvert relevant beløb omregnes til euro med en dokumenterbar valutakurs for transaktionsdatoen. En mæglers gevinstberegning i dollar eller pund er ikke automatisk det skattepligtige beløb i Luxembourg.

ETF’er og investeringsfonde

For en privat investor følger salg af ETF’er eller fondsandele normalt samme seksmånedersprincip for kapitalgevinster som andre værdipapirer. Luxembourg anvender ikke en generel årlig skat på en fiktiv afståelse for en almindelig skattemæssigt hjemmehørende person, blot fordi en akkumulerende ETF beholder indkomsten i fonden.

Det betyder ikke, at akkumulerende og udloddende fonde er ens:

• Akkumulerende fond: Tilbageholdt indkomst afspejles normalt i andelsværdien; investoren skal som udgangspunkt vurdere luxembourgsk skat, når andele afstås, med forbehold for reglerne om ejertid og ejerandele.
• Udloddende fond: Kontante udlodninger er normalt skattepligtig indkomst fra løsøre, herunder værdipapirer, i modtagelsesåret.

Fritagelsen på 50 % for kvalificerende selskabsudbytter bør ikke automatisk anvendes på en ETF-udlodning. En fondsudlodning skal klassificeres ud fra fondens juridiske form, skattestatus og dokumentation. UCITS-status, dvs. at fonden er omfattet af EU’s fælles fondsregler, dokumenterer ikke i sig selv, at en udlodning kvalificerer til udbyttefritagelsen.

Denne sondring er særlig vigtig for investorer, der importerer en årsopgørelse fra en udenlandsk mægler: Betegnelser som »udbytte« i mæglerens brugerflade er ikke afgørende efter luxembourgsk skatteret.

Udbytter

Udbytter fra luxembourgske selskaber til privatpersoner er normalt underlagt 15 % kildeskat. For en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg, modregnes den indeholdte skat normalt som en forudbetaling i den endelige indkomstskat; den er ikke en universel endelig skat.

Kvalificerende udbytter kan få en fritagelse på 50 %. Overordnet kan dette omfatte udbytter fra et fuldt skattepligtigt luxembourgsk kapitalselskab, et kvalificerende EU-selskab eller et selskab, der er hjemmehørende i et overenskomstland og underlagt en skat, som svarer til luxembourgsk selskabsskat. Den officielle udbyttevejledning forklarer betingelserne og indberetningen.

Når fritagelsen gælder, indgår 50 % af bruttoudbyttet i beskatningsgrundlaget. Tilknyttede fradragsberettigede udgifter begrænses tilsvarende. Resultatet er ikke blot en fast skat på 7,5 %: Den skattepligtige halvdel beskattes med investorens progressive sats, hvorefter der tages højde for kildeskat, som kan modregnes.

Udenlandske udbytter skal normalt oplyses brutto. Lempelse for udenlandsk kildeskat afhænger af den relevante overenskomst og Luxembourgs regler om modregning af udenlandsk skat. Hvis kildelandet har indeholdt mere end overenskomstens sats, skal det overskydende beløb normalt kræves tilbage fra dette land og kan ikke uden begrænsning modregnes i Luxembourg.

Der er normalt et årligt fradrag på 1.500 € for kvalificerende indkomst fra løsøre og visse renter eller 3.000 € for sambeskattede par. Fradraget deles mellem de relevante indkomstkategorier og gælder ikke på ny for hver konto.

Renteindtægter

Luxembourg har en ordning for endelig kildeskat, kendt som RELIBI.

En luxembourgsk udbetalende institution indeholder normalt 20 % af kvalificerende renter udbetalt til en privatperson, der er skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg. Denne indeholdelse opfylder indkomstskatteforpligtelsen, så renterne normalt ikke lægges til den progressivt beskattede indkomst. ACD’s vejledning om RELIBI beskriver også en valgfri beskatning med 20 % af visse kvalificerende renter modtaget gennem udbetalende institutioner i et andet EU- eller EØS-land.

Renter uden for ordningen kan skulle oplyses og beskattes med progressive satser. Klassifikationen afhænger af konto, instrument, udbetaler og beløb. Der kan eksempelvis gælde fritagelser eller beløbsgrænser for visse løbende konti og opsparingskonti, mens obligationsrenter ofte er omfattet af RELIBI.

Fra 2026 kan renter på kvalificerende statsobligationer være omfattet af en særlig fritagelse, når lovens betingelser er opfyldt. Investorer bør kontrollere den konkrete udstedelse og ikke antage, at enhver statsobligation eller obligation udstedt af den offentlige sektor kvalificerer.

Kryptovaluta

Luxembourg anvender normalt sine regler om private spekulationsgevinster på kryptoaktiver; skatteydere bør også læse skattemyndighedens cirkulære om virtuelle valutaer:

• Gevinster ved afståelse inden for seks måneder kan beskattes med progressive satser.
• Gevinster efter mere end seks måneder kan være skattefri, når aktiviteten fortsat er privat formueforvaltning.
• Den årlige grænse på 500 € for spekulationsgevinster kan være relevant.

En veksling fra ét kryptoaktiv til et andet kan være en afståelse, selv om der ikke indsættes euro på bankkontoen. Betaling for varer, ombytning til en stablecoin og andre overførsler af økonomisk ejerskab kan også realisere en gevinst eller et tab.

Hyppig, organiseret eller erhvervsmæssigt drevet handel kan klassificeres som erhvervsaktivitet frem for privat porteføljeforvaltning. Mining, stakingbelønninger, tokens modtaget som løn og erhvervsindtægter kræver også særskilt vurdering; seksmånedersfritagelsen bør ikke automatisk udstrækkes til dem.

EU’s DAC8-regler om skatteindberetning af blandt andet kryptoaktiver begyndte at gælde fra 2026, og de første indberetninger følger normalt gennemførelsestidsplanen. Investorer bør regne med, at regulerede udbydere i stigende grad videregiver identifikations- og transaktionsoplysninger, og bør gemme fuldstændig dokumentation fra wallets og kryptobørser.

Løn, freelancearbejde og erhvervsindkomst

Løn for arbejde udført i Luxembourg er underlagt indeholdelse af lønskat og lønmodtagerens sociale bidrag. Personalegoder, herunder visse bolig-, bil- og aktiegoder, kan være skattepligtige. En årlig selvangivelse eller regulering kan stadig være nødvendig, selv om der er indeholdt skat hver måned.

En reelt selvstændig freelancer eller indehaver af en enkeltmandsvirksomhed beskattes personligt af nettooverskuddet fra virksomhed eller liberalt erhverv. Fradragsberettigede omkostninger skal være knyttet til erhvervelsen af indkomsten og behørigt dokumenteret. Afhængigt af aktivitet og omsætning kan der også være krav om momsregistrering, kommunal erhvervsskat og sociale sikringsbidrag for selvstændige.

At kalde et forhold »freelance« afgør ikke den skattemæssige behandling. Hvis de faktiske forhold ligner et ansættelsesforhold, eksempelvis afhængighed af én kunde, instruktion og kontrol, faste arbejdstider og begrænset erhvervsrisiko, kan de luxembourgske myndigheder omklassificere det.

Ordningen for tilflyttede medarbejdere

Kvalificerende medarbejdere, der rekrutteres eller udstationeres fra udlandet, kan benytte impatriatordningen, en særlig skatteordning for tilflyttede medarbejdere. Efter ordningen, som har været gældende siden 2025, er 50 % af det kvalificerende årlige bruttovederlag skattefrit, beregnet af et vederlag på højst 400.000 €, svarende til en maksimal fritagelse på 200.000 € om året.

Det er ikke en automatisk skatterabat for udlændinge. Medarbejder og arbejdsgiver skal opfylde detaljerede betingelser om tidligere bopæl, rekruttering eller udstationering, kvalifikationer, beskæftigelse i Luxembourg og vederlag, og arbejdsgiveren har årlige indberetningspligter. Den officielle vejledning om impatriatordningen bør kontrolleres, før lempelsen anvendes i lønberegningen.

Selskabsskat

Fra og med skatteåret 2025 er den luxembourgske selskabsskat 14 % for skattepligtig indkomst under 175.000 € og 16 % over 200.000 €, med en overgangsformel mellem disse beløb. Der pålægges et solidaritetstillæg på 7 % af selskabsskatten.

Selskaber kan også skulle betale kommunal erhvervsskat. I Luxembourg by er den kommunale sats 6,75 %, hvilket giver en samlet nominel sats på cirka 23,87 % for et selskab med skattepligtig indkomst over 200.000 €. Satserne varierer mellem kommunerne. Selskabsskattesatsen og indberetningsrammen forklares i den officielle selskabsskattevejledning fra Guichet.lu.

Selskaber kan derudover være omfattet af nettoformueskat og minimumsnettoformueskat. Et selskab bør ikke stiftes alene ud fra antagelsen om, at den nominelle selskabsskattesats på 16 % er lavere end personlig skat: Løn, udbytteudlodning, regnskab, sociale bidrag og regler mod misbrug ændrer sammenligningen.

Moms

Luxembourgs almindelige momssats er 17 %. De nedsatte satser er:

• 14 % mellemsats.
• 8 % nedsat sats.
• 3 % stærkt nedsat sats.

Den gældende sats afhænger af den konkrete leverance. Grænseoverskridende digitale tjenester, e-handel, fast ejendom og finansielle tjenester har særlige regler om leveringssted eller fritagelse. En freelancer med kunder i udlandet bør derfor afgøre, hvor momsen skal betales, frem for automatisk at anvende 17 %.

Fast ejendom og lejeindtægter

Fast ejendom i Luxembourg er underlagt kommunal ejendomsskat. Beløbet afhænger af den skattemæssige enhedsværdi, den kommunale ansættelse og den lokale sats, så ingen enkelt landsdækkende procentsats beskriver den årlige opkrævning korrekt.

Nettolejeindtægter beskattes normalt efter de progressive personskattesatser. Fradragsberettigede poster kan omfatte kvalificerende finansieringsudgifter, vedligeholdelse og afskrivning, underlagt detaljerede regler. Fra 2026 kan en særlig afskrivningssats på 10 % gælde for kvalificerende udgifter til bæredygtig energirenovering, som er afsluttet mindre end ni år før skatteårets begyndelse.

Private gevinster på fast ejendom følger andre regler end seksmånedersreglen for værdipapirer. En afståelse inden for to år kan behandles som en spekulationsgevinst og beskattes med almindelige satser; en gevinst efter mere end to år får normalt en anden behandling som langsigtet gevinst. Der kan være lempelse for en primær bolig og i relevante tilfælde et periodisk fradrag. Ejendomshandler kræver en særskilt beregning, fordi anskaffelsesomkostninger, forbedringsudgifter og regler om regulering af værdier kan ændre gevinsten væsentligt.

Arv, gaver og formueskat

Luxembourg har ingen årlig nettoformueskat for privatpersoner. Det må ikke forveksles med selskabernes nettoformueskat, som administreres af ACD.

Arveafgift afhænger af afdødes bopæl, aktivernes placering, arvingens relation til afdøde og af, om overførslen overstiger arvingens lovbestemte arvelod. Arvinger i direkte linje kan være fritaget for den lovbestemte andel, mens beløb derudover kan beskattes. Behandlingen af ægtefæller eller registrerede partnere og fjernere arvinger er forskellig, og progressive tillæg kan forhøje grundsatserne, efterhånden som arvelodden stiger.

Gaveafgift er tæt knyttet til registrerings- og notarregler. Satserne varierer efter relation og overførselstype. En uformel overførsel i levende live og en registreret gave giver ikke nødvendigvis samme resultat.

Dødsboer med tilknytning til flere lande kræver særlig opmærksomhed, fordi luxembourgsk arveafgift, udenlandsk bo- eller arveafgift, regler om tvangsarv og ejendommens beliggenhed kan spille sammen. Fraværet af formueskat for privatpersoner gør ikke arveafgift irrelevant.

Opsparing og investering med skattefordele

Luxembourg tilbyder ikke en generel skattebegunstiget investeringskonto for privatpersoner, som direkte svarer til den britiske ISA, Individual Savings Account. Den væsentligste fordel for en almindelig privat værdipapirportefølje er i stedet fritagelsen for kvalificerende beholdninger uden væsentlig ejerandel, som beholdes i mere end seks måneder.

Der kan være skattefordele ved kvalificerende private pensionsaftaler og visse forsikringsprodukter inden for lovens betingelser og fradragsgrænser. Produktgebyrer, bindingsperioder, forsikringsbeskatning og investeringsmuligheder bør afvejes mod et eventuelt fradrag. Et skattefradrag gør ikke i sig selv et produkt til en god investering.

Indberetning af udenlandske investeringer

Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg, skal normalt oplyse skattepligtig global investeringsindkomst, uanset om mægleren er i Luxembourg eller udlandet. En udenlandsk mægler fjerner ikke den luxembourgske skattepligt og klassificerer måske ikke transaktionerne efter luxembourgske regler.

Udarbejd selvangivelsen ud fra den underliggende dokumentation frem for én samlet »skatteoversigt«. Gem:

• Årlige kontoudtog og de enkelte handelsbekræftelser.
• Datoer og omkostninger for hver anskaffelse og afståelse.
• Bilag for udbytter og fondsudlodninger.
• Opgørelser over bruttorenter og kildeskat.
• Dokumentation for betalt udenlandsk skat.
• Dokumentation for selskabshændelser.
• Eurokurser og den anvendte metode.
• Dokumentation for en ejertid på mere end seks måneder.

Automatiske udvekslingssystemer som CRS, den fælles standard for udveksling af finansielle kontooplysninger, FATCA, de amerikanske regler om udenlandske konti, og DAC8 gør udenlandske konti mere og mere synlige. De beregner ikke den korrekte luxembourgske skat for skatteyderen.

Sådan indsender du en luxembourgsk selvangivelse

Den almindelige selvangivelse for privatpersoners indkomstskat er formular 100. Den kan indsendes elektronisk via MyGuichet.lu, ved hjælp af den downloadbare PDF eller, hvor det er relevant, med posten.

Indberetning i praksis

1. Saml lønattester, pensionsdokumenter, bank- og mægleropgørelser, dokumentation for udenlandsk indkomst og bilag for fradragsberettigede udgifter.
2. Adskil skattefrie afståelser efter lang ejertid fra skattepligtige afståelser efter kort ejertid og væsentlige ejerandele.
3. Klassificér udbytter, fondsudlodninger og renter korrekt; registrér bruttoindkomst og eventuel luxembourgsk eller udenlandsk kildeskat.
4. Omregn beløb i udenlandsk valuta konsekvent til euro.
5. Udfyld formular 100 og de relevante bilag, og indsend dem inden den lovbestemte frist.
6. Gennemgå skatteansættelsen, og betal eventuel restskat senest på den angivne dato, eller klag over fejl inden for den gældende klagefrist.

Ikke alle skatteydere har pligt til at indsende formular 100. Indberetningspligten afhænger af indkomstens størrelse og art, flere ansættelser eller pensioner, skatteklasse og andre forhold. Nogle personer uden indberetningspligt kan anmode om en årlig regulering eller frivilligt indsende selvangivelse for at få fradrag eller tilbagebetaling.

Den officielle vejledning om indsendelse af formular 100 fastsætter fristen til 31. december året efter. Selvangivelsen for 2025 skal dermed indsendes senest 31. december 2026. Regn ikke med en uformel forlængelse ud over denne dato.

Almindelige fejl, du bør undgå

• At behandle enhver gevinst efter seks kalendermåneder som skattefri uden at kontrollere, at perioden er mere end seks måneder.
• Kun at se på ejerskabet på salgsdatoen og overse femårsreglen ved vurdering af væsentlige ejerandele.
• Automatisk at anvende fritagelsen på 50 % for selskabsudbytter på udlodninger fra ETF’er eller fonde.
• Kun at oplyse udenlandske nettoudbytter i stedet for bruttoindkomst og kildeskat hver for sig.
• At antage, at alle renter beskattes progressivt, og overse RELIBI-ordningen med endelig skat på 20 %.
• At bruge mæglerens gevinst i kontoens basisvaluta uden at omregne hvert relevant beløb til euro.
• At fratrække tab på skattefrie beholdninger med lang ejertid i løn eller udbytteindkomst.
• At tro, at udenlandske mæglere eller kryptobørser gør indberetning i Luxembourg valgfri.
• At forveksle fraværet af formueskat for privatpersoner med selskabernes nettoformueskat.
• At betragte indeholdt lønskat som dokumentation for, at en selvangivelse eller årlig regulering ikke er nødvendig.

Vigtige datoer i 2026

Forhold	Dato
Skatteår	1. januar–31. december 2026
2025: Frist for formular 100	31. december 2026
2026: Frist for formular 100	31. december 2027
Arbejdsgiverens liste over medarbejdere under impatriatordningen	Normalt senest 31. januar efter det relevante år, i overensstemmelse med procedurekravene
Betaling efter skatteansættelse	Datoen på ACD’s meddelelse om skatteansættelse

Relaterede Finorum-guider og beregnere

• Investering i Luxembourg
• Nettolønsberegner for Luxembourg
• Beregner for kapitalgevinstskat i Luxembourg
• Beregner for skat på ETF’er
• Udbytteskatteberegner
• Kort til sammenligning af skat i EU
• Sammenligning af leveomkostninger

Samlet vurdering

Luxembourg er særligt fordelagtigt for en privat investor, der beholder en diversificeret værdipapirportefølje uden væsentlige ejerandele i mere end seks måneder. Denne fordel omfatter ikke automatisk løn, udbytter, udlodninger, renter, kortsigtet handel, store ejerandele eller erhvervsaktivitet.

For de fleste investorer er de afgørende vaner enkle: Dokumentér anskaffelsesdatoer, skeln mellem selskabsudbytter og fondsudlodninger, afklar, om renter er omfattet af RELIBI, hold styr på udenlandsk kildeskat, og gem dokumentation med beløb i euro. Det forebygger, at seksmånedersfritagelsen undermineres af forkert klassifikation eller manglende dokumentation.

Ansvarsfraskrivelse

Denne guide giver generel information til undervisningsformål og udgør ikke skatte-, juridisk, regnskabs- eller investeringsrådgivning. Den luxembourgske skattemæssige behandling afhænger af skattemæssigt hjemsted, skatteklasse, familieforhold, den enkelte investerings juridiske form og gældende overenskomster. Regler og administrativ praksis kan ændre sig. Afklar væsentlige beslutninger med Administration des contributions directes eller en kvalificeret luxembourgsk skatterådgiver.

Kilder og referencer

EU-regler og beskatning

• Guichet.public.lu – luxembourgsk kildeskat på udbytte
• Officiel selskabsskattevejledning fra Guichet.lu
• Impotsdirects.public.lu – officielle skatteskalaer og beregner

Supplerende informationskilder

• Ccss.public.lu – officielle sociale parametre fra CCSS
• Guichet.public.lu – skattemæssigt hjemsted i Luxembourg
• Luxembourgs almindelige momssats
• Officiel forklaring fra ACD/Guichet om afståelse af værdipapirer
• Officiel udbyttevejledning
• Officiel vejledning om indsendelse af formular 100
• Officiel vejledning om impatriatordningen
• Vejledning om overdragelse af aktier
• Impotsdirects.public.lu – ACD
• ACD
• ACD’s vejledning om RELIBI
• Cirkulære om virtuelle valutaer

Sources & References

Additional educational resources

• Ccss.public.lu – officielle sociale parametre fra CCSS
• Guichet.public.lu – skattemæssigt hjemsted i Luxembourg
• Guichet.public.lu — Luxembourgs almindelige momssats
• Officiel forklaring fra ACD/Guichet om afståelse af værdipapirer
• Officiel selskabsskattevejledning fra Guichet.lu
• Officiel udbyttevejledning
• Officiel vejledning om impatriatordningen
• Officiel vejledning om indsendelse af formular 100
• Vejledning om overdragelse af aktier
• Impotsdirects.public.lu – ACD
• Impotsdirects.public.lu – officielle skatteskalaer og beregner
• Impotsdirects.public.lu — ACD
• ACD’s vejledning om RELIBI
• Cirkulære om virtuelle valutaer