Beregner for beskatning af kapitalgevinster i Danmark 2026

Hvor meget skat kan du komme til at betale, når du sælger aktier, kryptovaluta eller fast ejendom i Danmark?

Finorums beregner for beskatning af kapitalgevinster i Danmark anslår skatten ved et privat salg af en investering. Indtast købspris, salgspris og transaktionsomkostninger, der kan medregnes, og vælg derefter aktivtype og relevant beskatning.

Danmark har ikke én fælles skat på alle kapitalgevinster. Aktiegevinster beskattes som hovedregel som aktieindkomst med 27 % eller 42 %. Gevinster på kryptovaluta kan beskattes som personlig indkomst med en effektiv sats på op til cirka 53 %, mens en ejerbolig, der opfylder betingelserne, normalt kan sælges skattefrit.

FINORUM
Capital Gains Calculator
27 EU countries · Stocks · Crypto · Real Estate · DCA · 2026
ATAustria▼
📊 Price Inputs
€
€
€
Tax details
€
€
€
10 years Long-term
151015202530
Capital Gain
Tax on Gain
—
Net Profit
—
Effective Rate
—
Initial cost Net profit Tax
Purchase price
Sale price
Costs / fees
Gross gain
CGT ()
Net profit
—Select country▼
Estimates only. DCA assumes constant monthly contributions and fixed annual return — actual returns vary. CGT calculated on total gain at end of holding period. Netherlands Box 3 is shown as a simplified deemed-return estimate. Not financial advice.

Sådan beskattes kapitalgevinster i Danmark

Den danske beskatning afhænger i høj grad af det aktiv, der sælges.

Gevinster på almindelige aktier klassificeres som hovedregel som aktieindkomst. Kryptovaluta købt med spekulation for øje er normalt omfattet af reglerne om personlig indkomst, mens skattepligtige ejendomsgevinster som hovedregel behandles som kapitalindkomst.

Den samme gevinst kan derfor give meget forskellige skatteresultater, alt efter om den stammer fra aktier, kryptovaluta eller ejendom.

Grundberegningen er:

Gevinst = Salgsprovenu − Anskaffelsespris − Transaktionsomkostninger, der kan medregnes

Det endelige resultat kan dog også afhænge af opgørelsesmetoden, skatteyderens øvrige indkomst, ægteskabelige forhold og om aktivet er omfattet af en særlig skattefritagelse.

Skat på aktier

I 2026 beskattes en enlig skatteyders samlede aktieindkomst med:

  • 27 % af de første 79.400 kr.
  • 42 % af aktieindkomst over 79.400 kr.

Aktieindkomst omfatter både skattepligtige udbytter og gevinster ved salg af aktier. Udbytter modtaget i samme år bruger derfor en del af beløbet, der kan beskattes med 27 %.

For ægtefæller, som er gift og samlevende ved skatteårets udgang, fordobles den samlede grænse til 158.800 kr. Den uudnyttede del af den ene ægtefælles beløb til den lave sats kan som hovedregel komme den anden ægtefælle til gode.

Skattestyrelsen bekræfter grænserne for 2026 og de tilhørende satser på 27 % og 42 %. Skattestyrelsen

Beregning af aktiegevinst

Danmark anvender som hovedregel gennemsnitsmetoden ved opgørelse af gevinster og tab på aktier i det samme selskab.

Hvis en investor har købt identiske aktier ad flere omgange, fastsættes anskaffelsessummen normalt ikke blot ved at vælge de ældste eller nyeste aktier. I stedet beregnes den gennemsnitlige anskaffelsessum for hele beholdningen, som derefter fordeles på de solgte aktier.

Kurtage og direkte tilknyttede transaktionsomkostninger kan påvirke både anskaffelsessummen og salgsprovenuet.

Resultatet er som hovedregel:

Aktiegevinst = Nettosalgsprovenu − Gennemsnitlig anskaffelsessum for de solgte aktier

Andre regler kan gælde for visse medarbejderaktier, investeringsselskaber, fonde, finansielle kontrakter og værdipapirer anskaffet under tidligere overgangsordninger.

Investeringsfonde og ETF’er

Ikke alle investeringsfonde og børshandlede fonde (ETF’er) beskattes på samme måde som almindelige enkeltaktier.

Afhængigt af fondens opbygning og danske skattemæssige klassifikation kan indkomsten behandles som:

  • aktieindkomst
  • kapitalindkomst
  • indkomst, der beskattes ved salg af investeringen
  • indkomst, der beskattes årligt efter lagerprincippet

Ved lagerbeskatning kan en værdistigning være skattepligtig, selv om investoren ikke har solgt investeringen i løbet af året.

En udenlandsk akkumulerende ETF bør derfor ikke automatisk behandles som en almindelig dansk aktie. Fondens klassifikation og optagelse på Skattestyrelsens relevante lister kan have væsentlig betydning for resultatet.

Beregneren giver et forenklet skøn over en kapitalgevinst og kan ikke fastslå den danske skattemæssige klassifikation af alle fonde.

Beskatning af kryptovaluta i Danmark

Danmark anser som hovedregel kryptovaluta købt af en privatperson for anskaffet med spekulation for øje.

Når kryptovaluta sælges eller ombyttes, skal investoren opgøre resultatet af hver skattepligtig afståelse. Ombytning fra én kryptovaluta til en anden behandles som hovedregel også som afståelse af den kryptovaluta, der afgives.

Gevinster på kryptovaluta indgår normalt i den personlige indkomst og kan beskattes med en effektiv sats på op til cirka 53 %. Den præcise sats afhænger af skatteyderens øvrige indkomst og kommunale forhold.

Gevinsten er ikke omfattet af det særskilte arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på 8 %.

Tab på kryptovaluta giver et fradrag med en skatteværdi på cirka 26 %. Det skaber en vigtig forskel: En gevinst kan blive beskattet med en langt højere sats end skatteværdien af et tilsvarende tab.

Skattestyrelsen forklarer, at gevinster på kryptovaluta kan beskattes med op til 53 %, mens tab som hovedregel giver et fradrag med en skatteværdi svarende til 26 %. Skattestyrelsen

Gevinster og tab på kryptovaluta opgøres særskilt

Som hovedregel kan et tab ved én kryptotransaktion ikke blot trækkes fra gevinsten ved en anden transaktion, før resultatet indberettes.

Skatteyderen skal opgøre hver afståelse og indberette:

  • samlede gevinster på kryptovaluta særskilt
  • samlede fradragsberettigede tab på kryptovaluta særskilt

Gevinster indberettes som hovedregel som anden personlig indkomst, mens tab anføres i det relevante fradragsfelt.

Danmark anvender normalt FIFO-princippet, først ind, først ud, på kryptovaluta. De enheder, der blev anskaffet først, anses for afstået først, uanset hvilken handelsplatform eller tegnebog salget skete fra.

Overførsler mellem tegnebøger, som tilhører samme person, er som hovedregel ikke skattepligtige afståelser. Fuldstændig dokumentation er dog nødvendig for at knytte de overførte aktiver til deres oprindelige anskaffelsespris og -dato.

Dokumentationen bør omfatte:

  • transaktionshistorik fra handelsplatforme
  • adresser på tegnebøger og overførsler
  • bekræftelser på køb og salg
  • ombytninger mellem kryptovalutaer
  • betalinger med kryptovaluta
  • handels- og netværksgebyrer
  • relevante kontoudtog fra banken

Skat på kapitalgevinster fra fast ejendom

En gevinst ved salg af en ejerbolig kan som hovedregel være skattefri efter parcelhusreglen.

De vigtigste betingelser omfatter normalt:

  • Ejendommen er et enfamiliehus, et tofamiliehus, en ejerlejlighed eller et hus på lejet grund, som opfylder betingelserne.
  • Ejeren eller ejerens ægtefælle eller partner har faktisk boet i ejendommen i en del af ejerperioden.
  • Grundarealet er mindre end 1.400 kvadratmeter.

Ejendommen behøver ikke nødvendigvis være sælgerens bolig på salgstidspunktet. Den skal dog reelt have været brugt som bolig og ikke blot midlertidigt beboet for at opnå skattefritagelse.

En ejendom på en grund på 1.400 kvadratmeter eller mere kan stadig opfylde betingelserne, hvis grunden ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse, eller hvis udstykning vil medføre en væsentlig værdiforringelse af restejendommen.

Skattestyrelsen bekræfter disse hovedbetingelser for skattefrit salg af ejerbolig. Skattestyrelsen

Skattepligtigt ejendomssalg

En ejendomsgevinst kan eksempelvis være skattepligtig, når:

  • ejeren aldrig har boet i ejendommen
  • ejendommen kun har været ejet med henblik på udlejning eller investering
  • det er en erhvervsejendom
  • ejendommen blev købt med henblik på spekulativt videresalg
  • betingelserne i parcelhusreglen ikke er opfyldt

En skattepligtig ejendomsgevinst beregnes overordnet som forskellen mellem en reguleret salgspris og en reguleret anskaffelsespris.

Salgsomkostninger som ejendomsmæglerhonorar og visse rapporter kan reducere salgsprisen. Udgifter til advokat og tinglysning kan øge anskaffelsessummen.

Anskaffelsessummen kan også forhøjes med et lovbestemt ejertillæg, mens dokumenterede udgifter til vedligeholdelse eller forbedringer over den gældende årlige grænse i nogle tilfælde kan lægges til.

En skattepligtig gevinst indberettes som hovedregel som kapitalindkomst. Den effektive skat kan ikke beskrives med én fælles procentsats, da den afhænger af skatteyderens øvrige positive og negative kapitalindkomst, bopælskommune og samlede skatteforhold.

Tab ved skattepligtige ejendomssalg kan som hovedregel kun modregnes i skattepligtige gevinster fra andre ejendomme og kan muligvis fremføres.

Eksempel på en skattepligtig aktiegevinst

Antag, at en enlig dansk skatteyder køber aktier for 100.000 kr. og senere sælger dem for 152.000 kr. Transaktionsomkostninger, der kan medregnes, udgør i alt 2.000 kr.

  • Salgsprovenu: 152.000 kr.
  • Anskaffelsespris: 100.000 kr.
  • Omkostninger, der kan medregnes: 2.000 kr.
  • Anslået skattepligtig gevinst: 50.000 kr.
  • Anslået skat på 27 %: 13.500 kr.
  • Anslået gevinst efter skat: 36.500 kr.

Eksemplet forudsætter, at skatteyderen ikke har anden aktieindkomst, og at hele gevinsten ligger under grænsen på 79.400 kr. for den lave sats.

Hvis udbytter eller andre aktiegevinster bruger en del af denne grænse, kan noget af gevinsten blive beskattet med 42 %.

Sådan påvirker aktietab beregningen

Beskatningen af aktietab afhænger af aktietypen, og om aktien er optaget til handel.

Et tab på børsnoterede aktier kan som hovedregel modregnes i relevante udbytter og gevinster på børsnoterede aktier, der opfylder betingelserne. Uudnyttede tab, der opfylder betingelserne, kan fremføres, hvis kravene til indberetning og dokumentation er opfyldt.

Andre regler kan gælde for unoterede aktier og investeringsfonde. Et tab bør derfor ikke automatisk modregnes i uvedkommende lønindkomst, kryptoindkomst eller ejendomsgevinster.

Udenlandske investeringer kræver også særlig opmærksomhed. Hvis værdipapirer opbevares hos en udenlandsk børsmægler, modtager Skattestyrelsen muligvis ikke automatisk alle oplysninger. Skatteyderen har ansvaret for at indberette anskaffelsen og sikre, at et fremtidigt tab fortsat giver ret til fradrag.

Forudsætninger for beregningen

Beregneren forudsætter, at brugeren er en privatperson med skattemæssigt hjemsted i Danmark og sælger et privat aktiv.

Den kan ikke fuldt ud gengive:

  • skatteyderens samlede aktieindkomst og ægteskabelige forhold
  • kommunale forskelle, der påvirker den personlige indkomstskat
  • den skattemæssige klassifikation af alle ETF’er og investeringsfonde
  • lagerbeskatning
  • aktiesparekonto (ASK) og pensionsinvesteringer
  • erhvervsmæssig handel eller virksomhedsaktiver
  • lempelse for udenlandsk skat og dobbeltbeskatningsoverenskomster
  • tidligere regler om anskaffelse og overgangsordninger

Resultatet bør derfor betragtes som et skøn og ikke som en færdig dansk skatteansættelse.

Vigtig information

Finorums beregner for beskatning af kapitalgevinster i Danmark giver kun oplysninger til orientering. Den faktiske skat kan afhænge af investeringens klassifikation, skatteyderens øvrige indkomst, ægteskabelige forhold, den gennemsnitlige anskaffelsessum, fondens opbygning, transaktionshistorikken for kryptovaluta og anvendelsen af en ejendom.

Kontakt Skattestyrelsen eller en kvalificeret dansk skatterådgiver, før du sælger en betydelig investering eller kræver skattefritagelse ved ejendomssalg.

Beregner for beskatning af kapitalgevinster i Danmark

Matias Buće har en formel uddannelsesbaggrund inden for forvaltningsret og mere end ti års erfaring med at studere globale markeder, valutahandel og privatøkonomi. Hans juridiske uddannelse præger hans tilgang til investering med fokus på regulering, struktur og risikostyring. Hos Finorum skriver han om en bred vifte af finansielle emner, fra europæiske ETF’er til praktiske privatøkonomiske strategier for private investorer.

Sources & References

EU regulations & taxation

Additional educational resources

Scroll to Top