Nettolønsberegner for Danmark 2026

Hvor meget af din bruttoløn får du egentlig udbetalt i Danmark?

Finorums nettolønsberegner for Danmark anslår din løn efter arbejdsmarkedsbidrag, statsskat og kommuneskat. Indtast din månedlige eller årlige bruttoløn for at se de anslåede fradrag i lønnen, din nettoløn og arbejdsgiverens samlede omkostninger.

Da kommuneskatten varierer i Danmark, anvender beregneren landsgennemsnittet for kommuneskat i 2026 på 25,049 %. Kirkeskat, som ikke alle betaler, indgår ikke i standardresultatet.

Resultaterne vises i danske kroner. Der vises også en vejledende omregning til euro, så det er lettere at sammenligne med andre EU-lande.

FINORUM
Net Salary Calculator
27 EU countries · 2026 verified core rules
🇭🇷Croatia▼
EUR/mo
—/month
Net —% Income tax —% Social —%
Gross salary100%
Income tax
Social contributions▼
Employer contributions
Total employer cost
Net salary
—Select country▼
Estimates for a resident single employee without dependants under standard employment. Informational only.

Sådan bruger du nettolønsberegneren for Danmark

Beregningen kræver kun nogle få trin:

  1. Kontrollér, at Danmark er valgt.
  2. Vælg, om lønnen skal opgøres pr. måned eller pr. år.
  3. Indtast din bruttoløn i danske kroner.
  4. Se det anslåede arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatten.
  5. Se din nettoløn og arbejdsgiverens samlede omkostninger.

Resultatet opdateres automatisk, når du ændrer løn eller lønperiode. Vælg »Sammenlign med et andet land« for at sammenligne din danske løn med en tilsvarende bruttoløn i et andet EU-land.

Bruttoløn og nettoløn i Danmark

Bruttoløn er den løn, du har aftalt med din arbejdsgiver, før skat og andre beløb trækkes fra lønnen. Afhængigt af ansættelseskontrakten kan den oplyste løn være med eller uden arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag.

Nettoløn er det beløb, der er tilbage efter obligatorisk arbejdsmarkedsbidrag, indkomstskat og andre fradrag i lønnen:

Nettoløn = Bruttoløn − AM-bidrag − Indkomstskat − Andre bidrag fra lønmodtageren

Din faktiske udbetaling kan også påvirkes af pensionsbidrag, ATP, skattepligtige personalegoder, ferieordninger og fradrag på dit danske skattekort.

Arbejdsmarkedsbidrag

De fleste lønmodtagere i Danmark betaler 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, også kaldet AM-bidrag.

Bidraget gælder løn, bonusser, honorarer, feriepenge og mange skattepligtige personalegoder. Det trækkes fra, før den øvrige indkomstskat beregnes.

Den forenklede beregning er:

Indkomst efter AM-bidrag = Bruttoløn × 92 %

Skattestyrelsen bekræfter, at AM-bidraget er 8 % og normalt indeholdes af arbejdsgiveren efter visse fradrag for pension og ATP, men før anden skat. Fra 2026 gælder det fra det kalenderår, hvor lønmodtageren fylder 18 år. (Skattestyrelsen)

AM-bidrag er formelt en skat og ikke et almindeligt socialt sikringsbidrag fra lønmodtageren.

Statsskat i Danmark i 2026

Danmark indførte en ændret struktur for statsskat i 2026. Den består af fire trin.

Bundskat

Den almindelige bundskat til staten er 12,01 %. Den beregnes under hensyntagen til relevante fradrag.

Mellemskat

En mellemskat på 7,5 % gælder personlig indkomst over 641.200 kr. efter AM-bidrag.

Topskat

En yderligere topskat på 7,5 % gælder personlig indkomst over 777.900 kr. efter AM-bidrag.

Toptopskat

En yderligere toptopskat på 5 % gælder personlig indkomst over 2.592.700 kr. efter AM-bidrag.

Kun indkomsten over hver grænse beskattes med den tilsvarende ekstra sats. Hele lønnen beskattes ikke med den højere sats, blot fordi indkomsten når op i et højere skattetrin.

De officielle grænser for 2026 er offentliggjort af Skattestyrelsen.

Kommuneskat

Ud over statsskat betaler personer bosat i Danmark kommuneskat. Den præcise sats afhænger af den kommune, hvor lønmodtageren bor.

I 2026 er landsgennemsnittet for kommuneskat 25,049 %, ofte afrundet til 25,0 %. (Skatteministeriet)

Finorums beregner anvender dette landsgennemsnit til et generelt skøn for Danmark. Dit faktiske resultat kan afvige, hvis du bor i København, Aarhus, Odense, Aalborg eller en anden kommune med en anden sats.

Kirkeskat

Medlemmer af folkekirken betaler som regel en særskilt kirkeskat. Satsen varierer fra kommune til kommune.

Den gennemsnitlige kirkeskat for medlemmer, der skal betale den, er i 2026 cirka 0,867 %. Kirkeskat gælder dog ikke alle.

Da medlemskab er et personligt forhold, medregner standardberegningen ikke kirkeskat. Den faktiske løn efter skat for et medlem af folkekirken kan derfor være lidt lavere end det viste skøn.

Personfradrag

En almindelig skatteyder i Danmark får et årligt personfradrag.

I 2026 er fradraget 54.100 kr.

Fradraget reducerer den indkomst, der er omfattet af stats- og kommuneskat. Lønnen kan dog stadig være omfattet af arbejdsmarkedsbidraget på 8 %, selv hvis den resterende indkomst dækkes af personfradraget.

Fradraget fremgår normalt af lønmodtagerens skattekort og fordeles på de lønperioder, hvor hovedkortet anvendes.

Beskæftigelsesfradrag og jobfradrag

Lønmodtagere får også automatisk et beskæftigelsesfradrag.

I 2026 er det almindelige beskæftigelsesfradrag:

  • 12,75 % af den arbejdsindkomst, der opfylder betingelserne
  • Op til et maksimalt fradrag på cirka 63.471 kr.

Et yderligere jobfradrag beregnes som:

  • 4,5 % af den indkomst, der opfylder betingelserne, over 235.200 kr.
  • Op til højst 3.100 kr.

Disse fradrag reducerer den skattepligtige indkomst og beregnes automatisk på grundlag af indberettet løn eller overskud fra virksomhed. De officielle satser for 2026 findes hos Skattestyrelsen.

Beregneren medregner et standardskøn for de væsentligste arbejdsrelaterede fradrag, men kan ikke gengive alle fradrag på et individuelt skattekort.

ATP og arbejdsmarkedspension

De fleste lønmodtagere i Danmark indbetaler til Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP.

ATP er som regel et fast bidrag og ikke en procentdel af hele lønnen. Lønmodtageren betaler normalt en tredjedel af bidraget, mens arbejdsgiveren betaler de resterende to tredjedele.

Mange ansættelseskontrakter omfatter også en arbejdsmarkedspension. I en almindelig ordning fordeles bidraget mellem arbejdsgiver og lønmodtager, men de præcise procentsatser afhænger af kontrakten eller overenskomsten.

Bidrag til arbejdsmarkedspension er ikke ens i hele Danmark. Når du vurderer et jobtilbud, bør du undersøge, om:

  • Arbejdsgiverens pensionsbidrag er medregnet i eller lægges oven i den oplyste løn
  • Lønmodtageren skal indbetale et obligatorisk pensionsbidrag
  • Lønnen er oplyst før eller efter pensionsbidrag
  • Forsikringsdækning indgår i pensionsordningen

Beregneren kan ikke automatisk medregne alle arbejdsmarkedspensionsordninger.

Arbejdsgiverbidrag og ansættelsesomkostninger

Sammenlignet med mange EU-lande finansierer Danmark en stor del af velfærdssystemet gennem almindelig beskatning frem for høje procentbaserede sociale sikringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Arbejdsgivere har dog også omkostninger ud over bruttolønnen, som kan omfatte:

  • Arbejdsgiverens andel af ATP
  • Arbejdsskadeforsikring
  • Barselsudligningsordninger
  • Andre lovpligtige arbejdsmarkedsfonde
  • Forpligtelser vedrørende feriepenge
  • Bidrag til arbejdsmarkedspension
  • Bidrag, der følger af en overenskomst

Mange af disse omkostninger er faste, afhænger af branchen eller følger af kontrakten. Arbejdsgiverens samlede omkostninger i beregneren er derfor et skøn og omfatter muligvis ikke firmapension eller alle forpligtelser efter en overenskomst.

Skattekort og forskudsopgørelse

Skatteindeholdelsen ved lønudbetaling i Danmark bygger på lønmodtagerens skattekort. Skattekortet indeholder:

  • Lønmodtagerens trækprocent
  • Fradrag, der kan anvendes
  • Oplysninger fra forskudsopgørelsen
  • Om arbejdsgiveren skal bruge hovedkort eller bikort

Lønmodtagere bør opdatere deres forskudsopgørelse, når løn, fradrag eller personlige forhold ændrer sig.

Hvis arbejdsgiveren bruger bikortet, eller forskudsopgørelsen indeholder forkerte oplysninger, kan den indeholdte skat afvige væsentligt fra en standardberegning.

Hvorfor din faktiske lønseddel kan afvige

Din faktiske nettoløn kan afvige på grund af:

  • Skattesatsen i din kommune
  • Medlemskab af folkekirken
  • Bidrag til arbejdsmarkedspension
  • ATP og andre faste beløb, der trækkes fra lønnen
  • Befordringsfradrag
  • Renteudgifter
  • Flere arbejdsgivere
  • Skattepligtig firmabil, telefon eller andre personalegoder
  • Bonus- eller feriepengeordninger
  • Skattemæssigt hjemsted i Danmark i kun en del af året
  • Skatteordninger for forskere eller højtlønnede
  • Oplysninger på dit skattekort

Den endelige årlige skat opgøres på årsopgørelsen. En lønmodtager kan få penge tilbage eller skulle betale restskat, hvis den skat, der blev indeholdt i løbet af året, ikke var korrekt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er AM-bidrag?

AM-bidrag er et arbejdsmarkedsbidrag på 8 %, der opkræves af de fleste former for lønindkomst, før anden dansk indkomstskat beregnes.

Hvilken kommuneskattesats bruger beregneren?

Beregneren bruger landsgennemsnittet for kommuneskat i 2026 på 25,049 %. Din faktiske sats afhænger af din kommune.

Medregner beregningen kirkeskat?

Nej. Kirkeskat medregnes ikke, fordi den kun gælder medlemmer af folkekirken.

Hvor stort er personfradraget i 2026?

Det almindelige årlige personfradrag er 54.100 kr.

Er pensionsbidrag medregnet?

ATP kan indgå i standardskønnet, men arbejdsmarkedspensioner afhænger af ansættelseskontrakten og kan ikke alle medregnes automatisk.

Kan jeg sammenligne Danmark med et andet land?

Ja. Vælg »Sammenlign med et andet land«, og vælg et andet EU-land.

Vigtig information

Finorums nettolønsberegner for Danmark giver kun et vejledende skøn. Den forudsætter en lønmodtager, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er over 18 år, enlig, ikke betaler kirkeskat og har et almindeligt ansættelsesforhold.

De faktiske resultater kan afvige på grund af kommune, pensionsordning, skattekort, fradrag, personalegoder og personlige forhold. Kontakt en dansk revisor, lønspecialist, skatterådgiver eller Skattestyrelsen, hvis du har brug for en officiel beregning.

Nettolønsberegner for Danmark

Matias Buće har en formel uddannelsesbaggrund inden for forvaltningsret og mere end ti års erfaring med at studere globale markeder, valutahandel og privatøkonomi. Hans juridiske uddannelse præger hans tilgang til investering med fokus på regulering, struktur og risikostyring. Hos Finorum skriver han om en bred vifte af finansielle emner, fra europæiske ETF’er til praktiske privatøkonomiske strategier for private investorer.

Sources & References

EU regulations & taxation

Additional educational resources

Scroll to Top